Ramaskrig betydning

Ordet ramaskrig betyder et højt og voldsomt skrig eller råb, typisk udtryk for vrede eller voldsom utilfredshed. Det kan også referere til en offentlig støjende og opstandelsesagtig reaktion på noget.

Eksempler på brug

• Der brød et voldsomt ramaskrig ud, da nyheden blev offentliggjort.
• Politikeren blev mødt med ramaskrig for sine kontroversielle udtalelser.
• Efter filmens uventede drejning brød der et ramaskrig ud i biografen.
• Dommerens afgørelse førte til et ramaskrig blandt tilhængerne af holdet.
• Da skandalen blev afsløret, kunne man høre et ramaskrig fra offentligheden.
• De støjende naboer forårsagede et ramaskrig i hele opgangen.
• Kritikken af den kendte kunstners seneste værk udløste et ramaskrig.
• Da de tabte finalen, lød et ramaskrig fra fansene på stadion.
• Det politiske forslag fik både støtte og ramaskrig blandt borgerne.
• Den dramatiske begivenhed resulterede i et voldsomt ramaskrig på sociale medier.

Synonymer

• skrig
• råb
• støj
• uproar
• larm

Antonymer

• Stilhed
• Roen
• Stilfærdighed
• Tysthed
• Hvile

Etymologi

Ordet ramaskrig stammer oprindeligt fra det tyske ord radau, som betyder støj eller larm. I dansk sprogbrug er ramaskrig blevet brugt siden 1700-tallet og refererer til højlydt skrigeri eller tumultarisk støj, som ofte opstår i forbindelse med en vred eller ophidset diskussion eller konfrontation. Ordet bruges typisk til at beskrive en høj og kaotisk larm, der kan opstå i en heftig debat eller konflikt.

sanktionere • kalkule •