Mund betydning

Ordet mund på dansk refererer til den del af ansigtet, hvor man har sine læber og tænder, og som bruges til at tale, spise og drikke.

Eksempler på brug

• Hun havde en smuk mund.
• Han lukkede sin mund og lyttede.
• Munden er et vigtigt redskab til at tale.
• Barnet smilede bredt med åben mund.
• Hun kunne ikke holde sin mund lukket.
• Lægen undersøgte hendes mund og tænder.
• Latteren kom spontant fra hendes mund.
• Mundtlig kommunikation er afgørende i dagligdagen.
• Han holdt en tale foran en stor forsamling.
• Mundhulen er et komplekst område med mange funktioner.

Synonymer

• mund
• kæbe
• tand
• læbe
• talje

Antonymer

• Læbe
• Gane
• Tunge
• Kæbe

Etymologi

Ordet mund på dansk stammer fra oldnordisk mundr og betegner den ydre åbning i en persons ansigt, hvor man blandt andet taler, spiser og kysser. Ordet refererer også til det, man siger eller udtrykker mundtligt. Mund har rødder i det indoeuropæiske sprog og er beslægtet med ord på andre sprog, såsom tysk Mund og engelsk mouth.

kvartal • excl. • karismatisk • funktionalitet •