Kontratenor betydning

Ordet kontratenor refererer til en mandlig sanger, der synger i den høje alt- eller sopranregister. Kontratenoren har en særlig evne til at synge i de høje toner, der normalt forbindes med kvindelige sangere. Kontratenoren er en vigtig stemmetype inden for klassisk musik og opera.

Eksempler på brug

• Kontratenoren optræder ofte i barokmusikken.
• Han er kendt for sin imponerende kontratenorstemme.
• Den unge sanger begyndte at uddanne sig som kontratenor.
• Kontratenoren skiller sig ud med sin specielle stemmetype.
• Publikum blev forbløffet over kontratenorens stærke stemme.
• Kontratenoren øver hver dag for at forbedre sin teknik.
• Det er sjældent at høre en så talentfuld kontratenor.
• En kontratenor kan nå utroligt høje toner i sit register.
• Operaen inkluderer en smuk arie for kontratenoren.
• Stemmen fra kontratenoren fylder hele koncertsalen.

Synonymer

• Altus
• Kontratenor
• Kastratsanger
• Farinelli-sanger
• Kastrat

Antonymer

• Kvindelig vokal
• Baryton
• Tenor
• Bas

Etymologi

Ordet kontratenor stammer fra italiensk, hvor contratenore betyder modsat tenor. I musik refererer kontratenor til en mandlig sanger, der synger i en høj kontra-alt stemme, der ligner en sopran eller mezzosopran. Kontratenor stemmen bruges ofte i tidlig musik og barokmusik.

uddata • ymte • stejle • kunstsprog • venskab • etymologi • flipper •