Forsone betydning

Ordet forsone betyder at genoprette forholdet mellem to parter, løse konflikter eller skabe fred og forsoning. Det handler om at bringe harmoni og enighed mellem mennesker eller grupper, der tidligere har været uenige eller i konflikt.

Eksempler på brug

• Det er vigtigt at forsone sig med fortiden for at kunne gå videre.
• De to venner forsøgte at forsone deres uenigheder.
• Parterne indgik en aftale for at forsone konflikten.
• At finde fred med sig selv er en måde at forsone sig med livet på.
• Ved at forsone sig med tabet kunne hun begynde at hele.
• Det er en udfordring at forsone forskellige synspunkter.
• At forsone sig med virkeligheden kan være en befrielse.
• Forsøget på at forsone partierne var forgæves.
• Vi må forsone os med, at tingene ikke altid går som planlagt.
• At forsone sig med sine fejl kan være en vigtig del af personlig udvikling.

Synonymer

• Forlige
• Smøre over
• Gøre op
• Blive venner igen
• Indgå forlig

Antonymer

• Forsoning
• Konflikt
• Fred
• Krig
• Uenighed

Etymologi

Ordet forsone stammer fra oldnordisk forsœna, hvor for betyder igen eller på ny og sœna betyder gøre forsoning eller mægle. Således refererer forsone til handlingen med at løse konflikter, genoprette harmoni eller opnå forsoning mellem stridende parter. Det understreger betydningen af at komme til enighed eller forlige forskelle for at opnå fred og forsoning.

nominelt • genstarte • fiske • anmodning • spyd • kosmonaut •