Ansigt betydning
Ordet ansigt på dansk refererer til den del af hovedet, der indeholder næse, mund, øjne og kinder. Det er det område, hvor man har sine øjne og mund, og som man bruger til at udtrykke følelser og kommunikere med andre. Ansigt kan også bruges i en mere overført betydning til at beskrive udseendet eller udtrykket af noget, f.eks. et ansigtsudtryk.
Eksempler på brug
- Hun havde et smukt ansigt.
- Manden bar en maske foran sit ansigt.
- Jeg kunne ikke se hendes ansigt på grund af mørket.
- Hun havde et venligt ansigt.
- Barnet grinede og fik røde kinder i ansigtet.
- Han studerede nøje ansigtstrækkene på portrættet.
- Hunden slikkede ham i ansigtet.
- Smilet spredte sig fra øre til øre på hans ansigt.
- Jeg kunne se bekymringen i hendes ansigt.
- Hun havde et udtryksfuldt ansigt.
Synonymer
- Ansigt
- Facie
- Fjæs
- Grimasse
- Mug
- Åsyn
Antonymer
- Profil
- Ægteskab
- Møde
- Skjule
Etymologi
Ordet ansigt stammer fra oldnordisk andlit, som kommer fra det gammelsaksiske ord andlete og det oldengelske ord andwlita. Ordet refererer til den del af kroppen, der befinder sig foran halsen og består af øjne, næse, mund og kinder. Det danske ord ansigt har altså rødder tilbage til de gamle germanske sprog og har udviklet sig til at blive den formelle betegnelse for ansigtet på dansk i dag.