Anbringelse betydning

Ordet anbringelse refererer til handlingen eller processen med at placere nogen eller noget et bestemt sted. I sociale sammenhænge kan det f.eks. henvise til at placere et barn i pleje eller på institution.

Eksempler på brug

  • Anbringelse af børn i plejefamilier er en vigtig del af det sociale arbejde.
  • Den retslige anbringelse af en person kan kun ske under særlige omstændigheder.
  • Anbringelse på institution kan være en midlertidig løsning for nogle børn.
  • Det er vigtigt at sikre en tryg anbringelse for børnene.
  • En vellykket anbringelse kræver et godt samarbejde mellem alle parter.
  • Anbringelse af unge kan være en udfordrende opgave for kommunen.
  • Forældre har ret til at blive hørt i forbindelse med anbringelse af deres børn.
  • En anbringelse skal altid ske med barnets tarv for øje.
  • Det er vigtigt at følge op på anbringelsen og sikre trivsel for barnet.
  • Anbringelse på en døgninstitution kan være nødvendig i visse tilfælde.

Synonymer

  • Placering
  • Bortplacering
  • Flytning
  • Foranstaltning

Antonymer

  • Udbringelse
  • Afsættelse
  • Placering
  • Forflytning

Etymologi

Ordet anbringelse stammer fra det gamle danske ord anbringen, som betyder at placere eller sætte et sted. Ordet refererer til handlingen med at placere noget eller nogen på en bestemt måde eller på et bestemt sted, ofte i forbindelse med omsorgssituationer såsom anbringelse af børn i plejefamilier eller institutioner. Anbringelse refererer derfor til handlingen med at organisere og arrangere en passende placering for en person eller ting.

sleskkonstituerersporenstregsindtil videreold-uhyggelighusmoroffshore